Den praktiske anvendelse af hydrogen har været afprøvet i mange år - fra raketfremdrift til hydrogendrevne brændselsceller i tog, busser og personbiler. Men langt det største forbrug af hydrogen findes i dag stadig som råvare til den kemiske- og petrokemiske industri. På verdensplan blev der brugt ca. 80 mio. ton hydrogen i 2019. På grund af dets fremtidige anvendelse som en ren energibærer i forbindelse med energiomlægningen, forventes hydrogenforbruget at nå op på 300 mio. ton om året i 2050.
Hydrogen er det enkleste kemiske grundstof med en høj tilgængelighed.
Princippet for brintproduktion
Grøn hydrogen produceres med grøn strøm fra vedvarende energikilder i elektrolyserne. Energien bruges til at opdele vand (H2O) i dets bestanddele brint (H2) og ilt (O2). Hydrogen kan derefter lagres på forskellige måder og anvendes til forskellige formål. Ved hjælp af brændselsceller kan f.eks. lastbiler eller skibe drives CO2-frit. Brændselsceller kan også bruges til at drive små kraftvarmeværker til at levere strøm og varme i beboelsesejendomme. Hydrogen kan også tilføjes til det eksisterende naturgasnet, hvor det lagres, transporteres og senere brændes i f.eks. en industriovn. Ved hjælp af CO2 fra luften eller udstødningsgasser kan hydrogen også omdannes til metan (naturgas) eller e-brændstof (benzin), hvilket gør det muligt at erstatte fossile brændstoffer, selv i applikationer, der er vanskelige at drive elektrisk eller med hydrogen.
Der udvikles mange sofistikerede systemer til den rene energiverden omkring hydrogen. De spænder fra elektrolysere, lagrings- og transportsystemer til brændselsceller og syntesestationer. Alle disse systemer har én ting til fælles: For at fungere sikkert og stabilt, er der brug for moderne sensorer til at overvåge og måle tryk, temperatur, niveau og ledningsevne. JUMO har 75 års omfattende erfaring på dette område, som vi gerne deler med dig.
